Alting så lyst ud, dengang boligpriserne lå og glimtede på den anden side af skyerne. Men mange af de nystiftede andelsboligforeninger har stødt hovedet mod muren, skriver Ejendomsforeningen Danmark (ED) på sin hjemmeside.
For to år siden bremsede lejlighedssalget op, hvilket har givet problemer for en stor del af de unge foreninger, hvis finansieringskilder ikke længere er lige så fordelagtige, som dengang himlen endnu var blå over boligmarkedet.
Problemerne tårner sig især op i de foreninger, der i budgettet har regnet med et løbende salg af lejlighederne.
- Vi er opmærksomme på, at navnlig de nye andelsforeninger har det svært i øjeblikket, siger Torben Christensen, der er direktør i ED.
Eksempelvis kan en forening have satset på salg af en lejlighed om året til 800.000 kroner, for at budgettet kan løbe rundt.
- Nu kan lejligheden måske kun sælges for det halve, hvis de overhovedet kan sælges, hvilket giver en ret usund forening, siger Timmy Lund Witte, advokat i ED.
Siden 2005 har 18.783 flere andelsboliger gjort deres entré på det danske boligmarked - en stigning på 10,2 procent. I begyndelsen af 2010 var der i alt 203.146 andelsboliger herhjemme.
Finanskrisen og faldende andelspriser har resulteret i større krav til andelsforeningernes håndtering er den årsrapport, der skal gøre rede for foreningens økonomi.
- Det er vigtigt, at årsrapport og regnskab har så stor gennemsigtighed som muligt, siger direktør Torben Christensen, hvis forening sammen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu arbejder på forbedringer af retningslinjerne til årsrapporten.
- En større gennemsigtighed vil gøre det lettere for alle parter - købere og deres rådgivere, andelsbolighaver og administrator - at gennemskue regnskaberne og årsrapporterne, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker