Nye bankkrav fra EU får dansk opbakning

Der lyder positive røster fra både Finansrådet og Danske Bank oven på EU-Kommissionens nye udspil om skrappere krav til de europæiske banker.

Det skyldes først og fremmest, at de bange anelser om, at EU's nye lovkrav ville tvinge det danske realkreditsystem i knæ, er blevet manet til jorden.

Men også forslaget om, at bankerne fremover skal ligge inde med en langt større og stærkere egenkapital, får et godkendende nik med på vejen af Finansrådet.

- Det er klart, at set i lyset af den finansielle krise er der en bred anerkendelse af at øge kapitalen i bankerne. Men det er landet på et fornuftigt niveau, siger kontorchef i Finansrådet Morten Frederiksen.

EU foreslår, at bankerne fremover som et minimumkrav skal øge deres egenkapital fra to procent til 4,5 procent. Derudover er der indlagt en buffer på yderligere 2,5 procent.

Alt sammen tiltag, der skal sikre de europæiske banker mod fremtidige finanskriser.

Hvis kravene bliver til virkelighed, så skal de europæiske banker frem til 2019 polstre sig med 460 milliarder euro (3430 milliarder kroner), anslår EU-Kommissionen.

I Danske Bank er man nu gået i gang med at nærstudere det 600-sider lange EU-dokument med de nye regler.

Helt overordnet får udspillet positive ord med på vejen af Danske Banks økonomidirektør, Henrik Ramlau-Hansen.

- Det er et skridt i den rigtige retning, siger han til Ritzau og henviser især til den gode nyhed omkring, at det danske realkreditsystem er sluppet uden om den værste fare.

Også Finansrådets kontorchef er glad for, at den danske realkreditmodel går i spænd med det nye regelsæt.

- I et land som Danmark - med lav statsgæld og dermed få statsobligationer - er denne mulighed for medregning af realkreditobligationer i bankernes beholdning af likvide aktiver helt central for bankernes mulighed for at styre likviditeten, siger Morten Frederiksen.

/ritzau/