Nye ejere kan overtage TDC med fremgang i første kvartal
TDC's bundlinje vokser i sidste regnskab, før nye ejere afnoterer selskabet fra fondsbørsen.
Når en gruppe investorer fredag overtager den danske telegigant TDC, så overtager de en forretning med fremgang på bundlinjen i første kvartal.
TDC fik et resultat på 643 millioner kroner mod 615 millioner kroner i første kvartal 2017.
Fremgangen er blandt andet drevet af lavere omkostninger og flere mobilkunder.
Omsætningen faldt dog samlet 2,7 procent sammenlignet med første kvartal 2017 til 5,1 milliarder kroner. Det skyldes blandt andet ny regulering af roamingpriser i EU.
TDC fremhæver dog, at den såkaldt organiske indtjening er i vækst. Organisk vækst er, hvor meget et selskabs omsætning er vokset, når man ikke regner opkøb med.
- Vi har siden lanceringen af vores strategi for to år siden arbejdet hen imod at vende udviklingen og skabe vækst i vores forretning i 2018. Regnskabet bekræfter, at vi når målet i år, siger koncernchef Pernille Erenbjerg i en meddelelse.
- Der er fra alle medarbejdere lagt en meget stor indsats i at nå hertil, og vi står dermed med et markant stærkere TDC Group end for to år siden, siger hun.
TDC bliver overtaget af et konsortium bestående af de danske pensionskasser ATP, PFA og PKA samt den australske finanskoncern Macquarie.
Konsortiet har sikret sig over 90 procent af aktierne og ventes derfor snarest at afnotere TDC fra fondsbørsen.
Konsortiet har allerede fået myndighedernes godkendelse af købet. Handlen ventes at blive gennemført 4. maj.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned