Vi bruger strøm på samme tid. Når maden skal laves om aftenen, kan vindmøller og CO2-venligt elproduktion ikke følge med. Strømmen kommer så fra kulkraftværker, og det betyder, at der lukkes mere CO2 ud i atmosfæren.
Men en ny elmåler skal være med til at gøre forbruget mere grønt. De nye elmålere kan gå ind og regulere forbruget på udvalgte elapparater, så vi "sparer" på CO2-udslippet.
-I stedet for at fryserens kompressor begynder at arbejde midt i spidsbelastningen, er der nu mulighed for at udskyde det strømforbrug til eksempelvis nattetimerne, siger professor John Thøgersen.
Han er leder af den del af projektet, som Aarhus School of Business and Social Sciences står for sammen med Norge og Schweiz. Samlet skal man finde den bedste løsning på, hvordan man udnytter disse elmålere inden for EU.
Det har længe været en målsætning inden for EU, at efterspørgslen på strøm skal tilpasse sig udbuddet. Og det er den nye elmåler kaldet smart grid med til.
- Vi skal finde ud af, hvordan vi får forbrugerne med. Vi ved af erfaring, at økonomi ikke giver et synderligt godt incitament, når vi taler vaner og elforbrug. Vi skal have folk med, fordi det er en god idé - ikke fordi de kan spare penge, siger professoren.
Beslutningen om at indføre smart grid er allerede taget - både i Danmark og i resten af EU. Men det er endnu ikke besluttet, hvordan det skal implementeres. John Thøgersen pointerer, at man aldrig vil tvinge folk med i løsningen.
Hele projektet starter nu og skal løbe over de næste to år, men John Thøgersen spår, at vi skal vente 5 til 10 år endnu, inden vi kan se smart grid?et i sin fulde effekt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde