Nye færger forventes klar til sæson 2015
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Nu ser det endelig ud til, at Scandlines nye færger til ruten Gedser Rostock bliver færdige.
Scandlines og Blohm + Voss i Hamburg har underskrevet en hensigtserklæring om færdiggørelsen af de to skibe, som Scandlines overtog i marts 2014. Scandlines forventer, at begge færger kan indsættes på ruten Gedser-Rostock inden højsæsonen 2015, skriver rederiet i en pressemeddelelse.
Med udgangspunkt i hensigtserklæringen forventer Scandlines og Blohm + Voss at forhandle den endelige kontrakt på plads i starten af sommeren 2014.
De to nye færger skal erstatte M/F Kronprins Frederik og M/F Prins Joachim, der i dag sejler på Gedser-Rostock, skriver rederiet videre.
Færgerne Copenhagen MS og Berlin MS skulle havde været indsat på ruten i 2012.
Rederiet bestilte i sin tid færgerne på værftet i Stralsund. Men efterfølgende opstod der så store tekniske problemer med færgerne, at Scandlines trak sig fra kontrakten. Værftet gik konkurs, og Scandlines lavede derefter en kontrakt med et finsk værft - som værftet ikke kunne holde.
Scandlines købte tidligere på året “sine egne” superfærger til overfarten Gedser-Rostock fra konkursboet efter P+S Werften i Stralsund. Færgerne skal nu tilsyneladende bygges færdige af det tyske selskab Blohm + Voss. Betingelsen er dog at hensigtserklæringen ender med at blive til en egentlig kontrakt i løbet af den kommende sommer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned