Nye mode-regler skal stoppe snak om ultratynde modeller
Modeshow med Malene Birger under Copenhagen Fashion Week, d. 29. januar i år. Foto: Mogens Flindt/POLFOTO/arkivMogens Flindt/POLFOTO/arkiv
Nyt etisk udspil skal sikre gode forhold for danske modeller. Forslaget bliver modtaget positivt, lyder det.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
I fremtiden vil der blive holdt endnu skarpere øje med, hvad de danske modeller spiser, og hvordan de generelt har det. Det er nogle af konklusionerne i et nyt etisk udspil fra modebranchen, Modebranchens Etiske Charter.
Administrerende direktør i Danish Fashion Institute, Eva Kruse, har været en af bannerførerne i oprettelsen af det nye charter. Hun er ved at være træt af det voldsomme fokus på modellernes kost og sundhed.
- Dette emne har været oppe at vende igen og igen, og på trods af, at modebranchen er en af Danmarks største eksporterhverv og beskæftiger tusindvis af mennesker, så får vi ikke lov til at tale om det, siger hun til Ritzau og fortsætter:
- Det skal altid handle om tynde modeller.
Det nye charter indeholder både et værdisæt og en række regler, der skal sikre bedre forhold for danske modeller.
Annonce
Det kommer i kølvandet på en voldsom debat på blandt andet de sociale medier, efter at magasinet Cover for nylig bragte en modeserie med en ultratynd pige.
- Cover-sagen har på en eller anden måde sat det på spidsen. Det er ikke en unik sag, men det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, siger Eva Kruse.
- Vi håber, at det her betyder, at man vil have en form for selvjustits og tænke over, hvilke modeller man booker i forhold til det kropsideal, man er med til at vise.
Det er nu op til de forskellige aktører inden for modebranchen, om de har lyst til at underskrive charteret. Hvis ikke de tilslutter sig, bliver de blacklistet og kan blandt andet ikke deltage i Copenhagen Fashion Week.
Indtil videre har der dog kun været positive tilbagemeldinger fra modebranchen, oplyser Eva Kruse.
- Det er væltet ind med underskrifter, og der er generelt rigtig meget vilje til, at det her skal lykkes, siger hun.
Der er blevet oprettet en styregruppe med medlemmer fra forskellige centrale modeorganisationer i Danmark, der skal sørge for, at de nye regler bliver håndhævet.
Modeshow med Malene Birger under Copenhagen Fashion Week, d. 29. januar i år. Foto: Mogens Flindt/POLFOTO/arkivMogens Flindt/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned