Nye ovne finder selv den rette temperatur
Køkkenmaskinerne i de private hjem er nu klar til at tale sammen og benytte sig af kunstig intelligens, når der skal laves mad. Foto: Pressefoto, Samsung./Free
Nye køkkenmaskiner taler sammen og benytter sig af kunstig intelligens, når måltidet skal tilberedes.
Når man laver mad, følger man ofte en opskrift. Her fremgår det blandt andet, hvor længe en ret skal stege, koge eller være i ovnen.
Den slags er dog ved at være fortid.
De fleste nye køkkenapparater, for eksempel køleskabe, komfurer og ovne, er nemlig forbundet til nettet og kombineret med adgang til AI-tjenester og indbyggede kameraer i ovne og køleskabe, er de allerede nu klar til at overtage mange af de trivielle hverdagsopgaver.
Et eksempel er den koreanske teknologigant Samsung, der via appen Samsung Food, giver køkkenapparaterne adgang til mere end 160.000 opskrifter fra hele verden.
- Med Samsung Food kan du sende oplysninger videre til andre enheder, for eksempel din ovn, fortæller Claus Holm, der er landechef for Samsung i Danmark.
Samsung Food er netop blevet præsenteret på Europas største messe for forbrugerteknologi, IFA, der afholdes hvert år i Berlin.
Her har en lang række hvidevareproducenter præsenteret køkkenløsninger, der baserer sig på brug oplysninger fra nettet og AI, som er kunstig intelligens.
Samsung producerer selv en lang række hårde hvidevarer, som for eksempel køleskabe, vaskemaskiner og komfurer. I mange af ovnene er indbyggede kameraer, der kan se, hvad der skal tilberedes og bestemme temperatur og tid ud fra det.
Hos den koreanske producent byder man gerne konkurrenterne indenfor i selskabets nye app-univers.
- I princippet kan det fungere på apparater fra andre producenter også. Det kører på en åben standard så alle andre producenter er velkomne og kan bare slutte sig på, siger Claus Holm.
Ifølge Henrik Egede, der er direktør for Applia Danmark, som er brancheorganisation for producenter og importører af hårde hvidevarer, er der formentlig stor villighed hos de enkelte producenter til at lade produkterne tale sammen uanset mærke.
- Kampen står mere om at være den, der står bag den dominerende app på området, siger Henrik Egede.
Samsungs app kan også kombineres med andre apps. For eksempel kan Food-appen arbejde sammen med Samsungs sundhedsapp, så man kan bede systemet om at komme med forslag til retter, der tager hensyn til ens sundhedssituation.
Det kan også komme med forslag til ændringer af opskrifter, så de tager hensyn til for eksempel vegetarer eller veganere.
Ifølge Henrik Egede har udviklingen i retning af køkkenmaskiner, der taler sammen og bruger kunstig intelligens været undervejs.
- Vi har talt om det de sidste fire til fem år, men nu er det her faktisk, siger Henrik Egede.
/ritzau/
Seneste artikler
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
10 friske borgere skal skiftes ind i kampen med byudvikling
Ung kondomtyv fik dyr lærestreg
Bronzefesten endte på Burger King: - Føltes som om vi vandt guld
Ræsede gennem byen: Få km/t fra at miste bil og kørekort
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Spor blokeret på motorvej
Maribo loppemarked mister lokaler og kan lukke
Filmede venner og bekendte: Nu sælges huset, hvor optagelserne blev lavet