Nye regler bremser udbygning af solenergi i Danmark
Den såkaldte producentbetaling betyder, at solcellekapaciteten ikke vokser nær så hurtigt næste år.
Energikrisen har været medvirkende til, at antallet af store solcelleanlæg i Danmark er vokset kraftigt i år.
Ifølge tal fra Dansk Solcelleforening, som Jyllands-Posten har fået indsigt i, er der opført anlæg med en samlet kapacitet på 1208 megawatt i år, og det er en tredobling af forrige års niveau.
Alligevel forudser foreningen, at udbygningen bremser kraftigt op næste år. Vurderingen er, at der henholdsvis i 2023 og 2024 kun vil blive opsat det halve af dette års kapacitet.
- Nu taler tallene sit klare sprog. Vi kigger ind i en markant nedgang i udbygningen af solenergi i Danmark, og det er vi rigtigt ærgerlige over, siger Knud Erik Andersen, der er administrerende direktør for energiselskabet European Energy, til Jyllands-Posten.
Årsagen er, at der næste år indføres en såkaldt producentbetaling. Det betyder, at den, der opfører anlægget, også skal betale udgifterne for at få det koblet på elnettet.
Den nye ordning er indført for at sikre, at de nye parker bliver opført steder, hvor forbruget og infrastrukturen understøtter det.
Det kan der være meget fornuft i, mener Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
- Det skal selvfølgelig betyde noget for økonomien, om man er tæt på eller langt fra forbruget, siger han til avisen og konstaterer samtidig, at der er grænser for, hvor meget solcellestrøm der er brug for i det danske energisystem.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde