Nykredit: F1-lån er snart historie
Tiden med rekordlave renter på F1-lån kan være forbi. Nykredit regner med, at F1-lånet nu bliver overhalet.
Så skal boligejere med lån til det igen. I hvert fald dem, der har boliglån, hvor renten skal fornys til december.
Og mens danskerne tidligere har stået i kø for at få et-årige flekslån, de såkaldte F1-lån, er vandringen nu på vej væk fra de helt korte lån med lave renter.
- F1-lånet har i en lang periode været danskernes foretrukne lån. Men i fremtiden kommer vi til at opleve lånet som en del af historien. Dermed vil de store rentetilpasnings-auktioner stille og roligt glide over i historien, siger Sune Worm Mortensen, områdedirektør i Nykredit.
F1-lånet har gået sin sejrsgang i mange danske hjem, fordi renten har været så lav på dette lån. I januar i år lå renten på 0,25 procent, mens den i år forventes at lande på 0,45 procent, når december-auktionen er overstået.
Til sammenligning lå et treårigt lån på 1,52 procent i januar, og dette lån forventes at slutte i en rente på 0,33 procent. F5-lån går fra 3,33 procent til 0,65 procent.
Sune Worm Mortensen påpeger, at mange allerede har skiftet det et-årige lån ud, og at den tendens kun vil forstærkes.
- F1-lånet vandt sin popularitet på at være det billigste lån. Det har appelleret til mange trods den risiko, der var. Nu, hvor lånet ikke længere er det billigste, forsvinder det som is på en sommerdag, siger områdedirektøren.
Ved den seneste refinansiering af lån i oktober var interessen for lån med fast rente stigende.
- Bunden for F1-lån er nået. Og kunder som stadig holder fast i lånet, kan se frem til en stigning i ydelsen. Ydelsen på F1 er stadig meget lav, men man bør overveje mulighederne for at lægge lånet om, siger Sune Worm Mortensen.
Decemberauktionen blev skudt i gang mandag. Samlet skal flexlån for 234 milliarder kroner over de kommende uger have fastsat ny rente pr. 1. januar.
Heraf udgør F1-lånene 128 milliarder kroner. Auktionerne vedrører omkring 120.000 boligejere og 30.000 erhvervsvirksomheder, oplyser Nordea.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde