Nykredit tager endnu et skridt mod børsnotering
Nykredit håber på en børsnotering i løbet af et eller to år. Onsdag gav Nykredit Foreningen sin accept.
Nykredit er endnu et skridt tættere på at blive børsnoteret.
Det er en realitet, efter at Foreningen Nykredit på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde onsdag har godkendt, at Nykredit Holding officielt søger om at blive noteret på fondsbørsen i København.
Blåstemplingen fra Foreningen Nykredit er ikke så overraskende, da både Nykredits bestyrelse og direktion har anbefalet en mulig børsnotering.
- Vi takker for repræsentantskabets opbakning. Med denne beslutning kan vi nu for alvor starte arbejdet med at forberede Nykredit til en børsnotering, lyder det fra koncernchef Michael Rasmussen i en pressemeddelelse.
- Med børsnoteringen skaber vi en unik foreningskontrolleret børsnoteret virksomhed til gavn for kunder og samfund, tilføjer han.
Hvis alt flasker sig, forventer Nykredit at blive klar til børsen inden for et eller to år.
- Men den endelige timing vil afhænge af såvel markedsforhold som opnåelse af tilstrækkelig klarhed om kommende internationale kapitalkrav, lyder det i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker