Nykredit tror der er en dansk renteforhøjelse på vej
Med baggrund i valutareserven tror Nykredit, at Nationalbanken pønser på at hæve renten.
Den amerikanske centralbank afstod torsdag aften fra at hæve den toneangivende rente. Nu kan den blive overhalet af den danske.
Det vurderer Nykredits chefanalytiker Tore Stramer efter at have undersøgt Nationalbankens salg af udenlandsk valuta i september indtil videre.
Det beløber sig til 40 milliarder, og dermed er valutareserven tæt på det niveau, som den befandt sig på inden forsvaret af kronen blev sat i værk i begyndelsen af året.
Derfor tror Nykredit på en dansk renteforhøjelse i løbet af oktober.
- Det helt store spørgsmål er dog, hvornår Nationalbanken igen er komfortabel med niveauet for valutareserven.
Det er meget usikkert, men et godt bud er, at man søger tilbage på det stabile niveau på omkring 450 milliarder kroner, som var gældende igennem 2014, skriver Tore Stramer i en analyse.
Han minder om, at renteniveauet fortsat er meget lavt, og renterne forventes kun at stige langsomt.
Derfor vil hverken boligmarkedet eller opsvinget i det hele taget blive berørt nævneværdigt af en renteforhøjelse.
Den såkaldte indskudsbevisrente har siden 6. februar heddet minus 0,75 procent, hvilket er bundrekord.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned