Boligejere, der vil låne penge hos realkreditkoncernen Nykredit, slipper en tid endnu for en varslet prisforhøjelse.
Efter at Konkurrencestyrelsen har blandet sig, udskyder Nykredit nu prisforhøjelsen på nye lån.
- Det er Nykredits opfattelse, at den varslede prisforhøjelse på ingen måder strider mod tidligere tilsagn over for Konkurrencestyrelsen, og at forudsætningerne for at drive realkredit er ændret væsentligt de seneste år. Nykredit har imidlertid besluttet, at den tvivl, der tilsyneladende er opstået, skal komme kunderne til gode, hedder det i en pressemeddelelse.
Sammen med søsterinstituttet Totalkredit varslede Nykredit i slutning af februar en forhøjelse af bidragssatserne - der er realkreditinstitutternes fortjeneste på lånene. Stigningen skulle have været gennemført pr. 1. april for nye lån og pr. 1 juli for eksisterende lån.
Men nu har Konkurrencestyrelsen anmodet Nykredit om en redegørelse for prisreguleringen. Konkurrencestyrelsen henviser til, at Nykredit i 2003 - i forbindelse med købet af Totalkredit - gav styrelsen et tilsagn om på det tidspunkt at sænke bidragssatsen. Konkurrencestyrelsen vil nu vurdere, om det tilsagn, Nykredit gav for snart 7 år siden, fortsat er gældende.
- Den annoncerede prisforhøjelse for nye realkreditlån i Nykredit og Totalkredit udskydes derfor midlertidigt, indtil konkurrencemyndighederne har haft mulighed for at gennemgå redegørelsen fra Nykredit, hedder det i pressemeddelelsen.
Den varslede prisforhøjelse for eksisterende lån pr. 1. juli gennemføres som planlagt.
Nykredit begrunder prisforhøjelsen med, at omkostningerne ved at yde realkreditlån er steget, og at de økonomiske konjunkturer og faldende ejendomspriser betyder flere tab på boliglån.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker