Nyt Apple-produkt vil smelte det digitale og det virkelige sammen
Apple Vision Pro er en AR-brille, som kontrolleres med øjne, hænder og stemme. (Arkivfoto). Foto: Loren Elliott/Reuters
Apple Vision Pro er en nylanceret brille, som gør, at du kan se og bruge apps uden at skulle bruge en computer
Den amerikanske it-gigant Apple lancerer et nyt AR-produkt, som skal "blande den virkelige verden med den digitale verden."
Det fremgår af årets Apple Worldwide Developers Conference mandag.
Her er det Tim Cook, administrerende direktør hos Apple, som har præsenteret produktet.
- At blande digitalt indhold med den virkelige verden kan åbne op for oplevelser, som vi aldrig har set.
AR er en forkortelse for "augmenteret virkelighed", hvor et virtuelt lag lægges oven på den eksisterende verden.
Produktet hedder Apple Vision Pro.
Men den kan en bruger se og bruge apps uden at skulle bruge en telefon, tablet, computer eller smartwatch samtidigt.
Produktet er nemlig en brille. Den gør, at apps kan dukke op for øjnene af en bruger, selv om vedkommende eksempelvis bevæger sig rundt i sin stue.
Apple Vision Pro kontrolleres med øjne, hænder og stemme.
Blandt andet kan en bruger kigge på billeder gennem brillen og zoome ind og ud med hjælp af sine fingre.
Derudover kan brugeren tale med andre personer via Facetime uden at skulle kigge ned på en skærm. Brugeren skal blot kigge igennem Apple Vision Pro-brillen.
Tim Cook fortæller, at produktet har været under udvikling igennem mange år.
Apple Vision Pro kan købes næste år. Den vil blive solgt for 3499 dollar, som svarer til lidt over 24.000 kroner.
It-giganten benytter typisk Apple Worldwide Developers Conference til at annoncere nye produkter.
I løbet af årets konference er der blandt andet blevet præsenteret en ny Macbook Air, som vil blive den tyndeste 15-tommer bærbar i verden.
Derudover har Apple meddelt, at der er nye opgraderinger på vej af blandt andet Apple Watch.
Også appen Sundhed vil blive opdateret, så brugeren kan få et bedre indsigt i sin mentale sundhed, lyder det fra Apple.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde