2009 var et ualmindelig turbulent år for en af landsdelens helt store virksomheder, sprøjteproducenten Hardi International A/S i Nørre Alslev. I starten af året var virksomheden gennem flere fyringsrunder, og ordrebøgerne har været mere end tynde det meste af tiden.
Men nu lysner det.
- Jo, vi har travlt, det er dejligt, konstaterer fabrikschef Preben Kristensen, der også har kunnet sige “goddag og velkommen tilbage” til nogle håndfulde af de medarbejdere, som han måtte afskedige sidste år, da kunderne helt udeblev.
Hardi i Nørre Alslev har i øjeblikket cirka 350 medarbejdere - heraf omkring 300 timelønnede. Inden for den seneste periode har man ansat cirka 30 “nye” - hvoraf en stor del altså tidligere har været ansat.
- Det ser meget ud til, at vi kan skrue yderligere op her i foråret og måske skal ansætte cirka 20 flere, lyder de optimistiske toner fra Preben Kristensen.
Overordnet opererer Hardi International A/S stadig med et budget for indeværende regnskabsår, som ligger op mod 25 procent under 2008-2009. Men det afgørende ifølge fabrikschefen er, at der nu uden for enhver tvivl er kommet “liv” i kunderne igen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde