Mens amerikanske og britisk lederes forsøger at undgå spændinger og skarp retorik i forbindelse med oliekatastrofen i Den Mexicanske Gulf, tager præsident Barack Obama nu sagen i egen hånd.
Samtidig med at det politiske pres over hans håndtering af den værste forureningskatastrofe i USA's historie tager til, tager Obama mandag på en to dages rejse til katastrofeområdet. Præsidenten vil besøge Mississippi, Alabama og Florida.
Den amerikanske kystvagt øger nu presset på BP og giver oliegiganten 48 timer til at komme en bedre plan til opsamling af olie fra den forulykkede boreplatform, hvorfra olien fosser langt hurtigere ud end tidligere antaget.
Obama, der i sidste uge advarede BP mod at betale aktionærerne udbytte, har indkaldt BP's bestyrelsesformand Carl-Henric Svanberg til et møde i Det Hvide Hus onsdag.
Tilbageholdelse af udbytte er en mulighed, der kan diskuteres, siger en talsmand fra BP til nyhedsbureauet AFP.
- Der er ikke taget nogen beslutning, men vi ser på mulighederne, sagde talsmanden og tilføjede, at selskabets bestyrelse mødes mandag, men at de ikke nødvendigvis vil træffe en beslutning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned