Obligationskurser og færre skader hjalp Topdanmark
Forsikringsselskabet Topdanmark havde et godt 2016, hvor både forsikringsdriften og investeringerne gik frem.
Topdanmark kunne notere sig en pæn fremgang på så godt som alle poster i 2016. Færre skader og medvind på finansmarkedet gav medvind.
Det viser selskabets regnskab, der blev offentliggjort torsdag omkring middag.
Samlet havde Topdanmark præmieindtægter for 16,3 milliarder kroner i 2016, en stigning på omkring en milliard. Samtidig tjente selskabet flere penge og kunne notere et nettoresultat på 1,5 milliarder kroner.
Forsikringsdelen gav i sig selv et resultat på 1,3 milliarder kroner.
- Det højere forsikringstekniske resultat skyldes hovedsagelig et lavere niveau for vejrligsrelaterede skader og større afløbsgevinster, skriver Topdanmark.
Også ganske lukrative var Topdanmarks investeringer i værdipapirer. Her blev resultatet omtrent tredoblet til 392 millioner kroner.
- Stigningen i investeringsafkastet skyldes væsentligst en positiv udvikling i resultatet af danske realkreditobligationer og i resultatet af strukturerede kreditter, skriver Topdanmark.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker