OECD forventer at væksten herhjemme aftager næste år
I en ny prognose for dansk økonomi forventer OECD, at væksten næste år ender på 1,2 procent.
Dansk økonomi kommer til at befinde sig i slæbesporet næste år, uden dog at gå tilbage.
Sådan lyder vurderingen fra den internationale økonomiske organisation, OECD, der onsdag har offentliggjort en ny prognose for medlemslandenes økonomiske udvikling de kommende år.
Helt præcist forventer OECD, at væksten i Danmark aftager fra 1,3 procent i år til 1,2 procent næste år, hvorefter den vil stige til 1,5 procent i 2025.
- Højere finansieringsomkostninger og stigende lønninger vil påvirke aktivitet og investeringer, lyder det i analysen af dansk økonomi.
OECD forventer, at Danmark på trods af pæne lønstigninger fortsat vil bevare sin konkurrenceevne.
- Selv om dette sammen med genåbningen af Tyra-gasfeltet i 2024 vil understøtte eksporten, vil den blive påvirket af et faldende bidrag fra medicinalsektoren og svag udenlandsk efterspørgsel, hedder det i vurderingen.
OECD anbefaler regeringen at fokusere på, at inflationen fortsætter med at falde, hvilket blandt andet kan indbefatte en stramning af finanspolitikken.
Økonomiminister Stephanie Lose (V) deler i store træk OECD's syn på dansk økonomi, som stemmer nogenlunde overens med regeringens økonomiske redegørelse fra august.
- Som OECD fremhæver, dækker den samlede udvikling over en todeling i dansk økonomi, hvor store dele er bremset op, mens medicinalindustrien har haft en stor fremgang.
- Det er en udvikling, vi fortsat vil holde øje med, siger hun i en kommentar.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker