Antallet af offentligt ansatte er på blot et år steget med 18.500 og det øger hullet i statskassen med 2,3 milliarder kroner. Det skriver dagbladet Børsen.
Det gør det endnu sværere for regeringen at nå de ambitiøse offentlige sparemål.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), erkender problemet.
- Det er ikke noget, vi er stolte af. Vores mål er at få det offentlige forbrug ned på 26,5 procent af økonomien, men det ligger nu oppe i nærheden af 29 procent. Det vigtigste er at få privat vækst i arbejdsstyrken, siger han til Børsen.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser en offentlig jobvækst på 18.500 i forhold til for et år siden.
Ifølge Danske Bank er der i øjeblikket 6000 flere ansat i den offentlige sektor, end regeringen selv har forventet. Det vil betyde, at underskuddet på statsfinanserne bliver 2,3 milliarder større i perioden 2010-2013 end hidtil skønnet.
- Den offentlige beskæftigelse er på det seneste steget noget mere, end regeringen har lagt til grund for deres seneste prognose og konvergensprogrammet, siger chefanalytiker i Danske Bank Christian Hilligsøe Heinig til Børsen. Han påpeger, at flere offentligt ansatte historisk har en tendens til at bide sig fast.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde