Med et overskud på knap 400.000 kroner efter skat får det netop offentliggjorte regnskab fra den store it- og kontorleverandør Kuszon Zolutions A/S i Nykøbing karakteren “tilfredsstilende”.
Overskuddet er ganske vist ikke voldsomt imponerende på baggrund af en omsætning omkring 65 millioner kroner. Men det er et plus - i en vanskelig periode. I årsberetningen uddybes kommentaren da også med bemærkningen om, at tilfredsheden skal “ses i lyset af den samfundsmæssige situation”.
Den generelle afmatning er altså ikke gået sporløst hen over Kuszon. Men den har trods alt ramt lang mindre hårdt, end man måske kunne have frygtet.
- Jeg har virkelig grund til at sige tak til medarbejderne, som i den grad har sørget for, at vi har kunnet “holde skruen i vandet” i denne periode. Man har været meget opmærksomme på, at der virkelig skal ydes en indsats, siger direktør Ole Frydkjær.
Han peger også på, at man trods den generelle lidt grålige stemning også på dette marked har gennemført en række kampagner og målrettede salgsinitiativer blandt andet i samarbejde med nogle af de store leverandører.
-Hvis man ikke høster, så kan man heller ikke så. Det gælder altså om at klø på med indsatser og kampagner - også i det, der kaldes nedgangstider, tilføjer Ole Frydkjær.
- Vi prøver også at holde meget fokus på god service. Det er vigtigt, at kunderne kommer igen. Og det gør de heldigvis. Det er jo også lettere at gøre noget godt for de kunder, vi har, end hele tiden at skulle ud og finde nye, konstaterer Ole Frydkjær.
Beskæftigelsesmæssigt har Kuszon Zolutions haft en beskeden rutchetur: På et tidspunkt var man 40 medarbejdere. Ved årskiftet 2008-2009 stod det klart, at afmatningen for alvor var sat ind, og medarbejderstaben blev reduceret med fire. Siden da er én så kommet tilbage igen.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker