Øget bosætning på Lolland-Falster skal sikres
Både Guldborgsund og Lolland kommuner byder tilflyttere velkommen, som her i Maribo i 2019. Foto: Claus Hansen/Arkiv
Claus Hansen/Arkiv
Optimismen er stor blandt flere centrale aktører, når det handler om ambitionerne for øget bosætning på Lolland-Falster de kommende år.
Det er en gammelkendt historie, at vi i en hel del år gradvist er blevet færre indbyggere på Lolland-Falster.
Den historie bekræfter tal fra Danmarks Statistik, der viser, at der i 2008 i Lolland Kommune var 48.219 indbyggere. Tal fra starten af 4. kvartal 2020 viser en befolkning på 40.618. Ifølge befolkningsfremskrivningen vil indbyggertallet fortsætte med at falde og i 2040 være på blot 37.607 indbyggere.
I Guldborgsund Kommune var befolkningstallet i 2008 på 63.496. Tal fra starten af 4. kvartal 2020 viser en befolkning på 60.309. Ifølge befolkningsfremskrivningen vil der i 2040 være 60.334 indbyggere.
Men i dette erhvervstillæg er der på trods befolkningsfremskrivningen en stor optimisme blandt flere aktører, når det kommer til bosætningen på Lolland-Falster de kommende år.
Som det fremgår, er der mange elementer og forhold, der har betydning for i, hvor grad det kan lykkes at tiltrække tilflyttere til landsdelen.
Der peges på blandt andet skoler, uddannelsesmuligheder, infrastruktur, boliger, corona, natur, kvalificeret arbejdskraft, Femern Bælt-forbindelsen, lokalpatriotisme og fordomme som elementer og faktorer, der alle i større eller mindre grad spiller ind i potentielle tilflytteres beslutningsproces om at skabe sig en fremtid på Lolland-Falster.
Det fælles underliggende budskab, der kan tolkes af de elementer, som aktørerne fokuserer på i dette tillæg, er, at øget bosætning ikke kommer af sig selv men tværtimod kræver et langt sejt træk.
Men samtidig vurderes det også, at forudsætningerne for at lykkes absolut er til stede de kommende år.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker