Det er gået bedre med A.P. Møller-Mærsks containerforretning, Maersk Line, end hidtil ventet. Da det så dårligst ud med verdenshandlen, havde Maersk Line ifølge rederiet lagt 20 containerskibe op.
I øjeblikket er der kun fire containerskibe, som fortsat er lagt op, for øget efterspørgelse har sendt de øvrige skibe i arbejde igen.
Det er især ruterne mellem Asien og Europa, der trækker frem, oplyser topchef hos A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen.
- Der er tale om et generelt bedre containermarked, men især Asien-Europa, som er et vigtigt marked for os, er blevet bedre end ventet. Men det er intra-Asien også, lyder kommentaren fra Nils Smedegaard Andersen til RB-Børsen.
Fremgangen er ifølge topchefen et udtryk for, at Maersk Line er lykkedes med at forbedre sin konkurrenceevne.
Fremgangen på containermarkedet med stigende fragtrater og stigende verdenshandel gør, at A.P. Møller-Mærsk nu venter et resultat for hele året, der bliver større end i 2008, da olie- og rederigiganten kom ud med et resultat på 17,6 milliarder kroner.
Der er dog det sædvanlige forbehold, at fragtrater, oliepris og dollarkurs skal blive på sit nuværende niveau. I det nye skøn for resultatet i 2010 er også indregnet avance ved salg af andele i Yantian terminalen i Kina, som nu er afsluttet. Det drejer sig om cirka om, hvad der svarer til to milliarder danske kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde