Finanssektoren har indgået en aftale om en etårig forlængelse af overenskomsterne på bank-, forsikrings- og realkreditområderne.
Aftalen, der faldt på plads natten til fredag, betyder, at løn og andre satser forhøjes med 1,07 procent fra den 1. april 2011, og at der nedsættes nogle udvalg, som skal forberede overenskomstforhandlingerne i 2012.
Parterne betegner det etårige aftale som usædvanlig, ligesom det er første gang, at Finansforbundet, Forsikringsfunktionærernes Landsforening (DFL) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) gennemfører en fælles overenskomstforhandling.
- Men finanssektoren befinder sig også i en usædvanlig situation. Der er fortsat en lang række ubekendte faktorer i og omkring finanssektoren. Derfor er den ansvarlige løsning her og nu, at indgå en etårig forlængelse for at skabe mindst mulig usikkerhed for sektorens virksomheder og medarbejdere, hedder det i en fælles udtalelse fredag morgen.
- I den situation er hele sektoren nødt til at vise ansvarlighed - både for virksomhedernes, medarbejdernes og det øvrige samfunds skyld. Det har sektoren gjort i kraft af den fælles aftale, der skaber ro på overenskomstområdet frem til den 1. april 2012, hedder det.
Aftalen skal nu behandles i organisationernes repræsentantskaber og herefter til urafstemning blandt forbundenes medlemmer.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie