Forbrugere, som køber økologisk, vil oftere lægge en skummetmælk i indkøbskurven end danskere, der køber almindelig mælk.
Det viser nye tal fra FDB Analyse, som har sammenlignet salget af økologiske og konventionelle mælketyper i Coops butikker.
Hver tredje solgte økologiske mælk er skummetmælk. Det er dobbelt så stor en andel som den konventionelle mælk, hvor kun hver sjette solgte er skummetmælk.
Økoforbrugere er altså mere tilbøjelige til at købe mindre fed mælk end danskere, der køber konventionel mælk.
Afdelingschef i FDB Thomas Roland mener, at det er et tegn på, at økologiens sundhedsbudskab for alvor er slået igennem.
- Vi ved, at mange forbrugere forbinder økologi med sundhed. Forbrugere, som går op i sundhed, køber flere økologiske varer end dem, der ikke i samme grad tænker på sundhed, når de køber ind, siger han.
Men ifølge Thomas Roland handler det også om generationsforskelle. Det er ofte de yngre forbrugere, der køber den fedtfattige mælk.
- Ser man på tendenserne i salget og på, hvad de yngre forbrugere køber, så skal fremtidens mælk først og fremmest være fedtfattig, dernæst smagfuld og økologisk, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker