Økologiske Thise Mejeri øger overskud trods høj mælkepris
Thise Mejeri har løftet sin bundlinje med 11,2 millioner til 31,3 millioner kroner i 2023. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Thise Mejeri klarede sig bedre i 2023 end året forinden med øget omsætning både til detail og foodservice.
Thise Mejeri havde det svært i 2022, hvor højere energi- og råvarepriser lagde tungt pres på indtjeningen.
Det nordjyske andelsmejeri kom dog stærkt igen sidste år, hvor det trods faldende mælkemængder lykkedes at hæve både omsætning og overskud.
Mejeriet solgte ost og andre mælkeprodukter for 1,424 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 91 millioner kroner i forhold til året forinden.
Fremgangen skete både, når det gælder detail- og foodservice-kunder samt eksporten.
På bundlinjen står der 31,3 millioner kroner, svarende til en forbedring på 11,2 millioner.
Administrerende direktør Svend Schou Borch udtrykker i en pressemeddelelse stolthed over tallene.
- Jeg er glad for, at vi i 2023 atter har formået at give vores økologiske landmænd en solid og konkurrencedygtig acontopris, samtidig med at vi har leveret et tilfredsstillende resultat i virksomheden, siger han.
Thise Mejeri har opgjort indtjeningen per kilo mælk til 4,39 kroner i 2023. Det er ni øre mere end året forinden, men er hele 71 øre mere end i 2021.
Thise Mejeri blev grundlagt i 1988 som et rendyrket økologisk mejeri. Det ejes af omkring 70 økologiske landmænd i det nordlige og vestlige Jylland.
Hovedparten af mejeriets produkter afsættes i Danmark, og Coop er den største kunde.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned