Økonom: Udsigt til nye skatteregler sender boligudbud op
I løbet af 2019 er der sat rekordmange boliger til salg, viser tal fra Boligsiden. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Boligkøbere har usædvanligt mange boliger at vælge imellem, siger boligøkonom fra Boligsiden.
De første måneder af 2019 har udmærket sig på boligområdet, hvor både antallet af huse og ejerlejligheder, der er til salg, er steget.
Det samlede udbud ligger henholdsvis 10 og 32 procent højere, end det gjorde for et år siden, viser tal fra Boligsiden.
Hvad angår villaer og rækkehuse, blev der sat over 22.000 nye boliger til salg i de første fire måneder af 2019. Det er knap 2000 flere, end samme periode sidste år.
Det betyder, at køberne har usædvanligt meget at vælge imellem, fortæller Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
- Igennem noget tid har sælgere oplevet prisstigninger. De vil formentlig opleve, at der ikke er så meget prisstigning i vente, fordi køberne har mange flere boliger at vælge imellem, forklarer hun.
Antallet af nye boliger i de første fire måneder i 2019 er også det højeste, som er målt i den tid, Boligsiden har lavet statistik på området. Det har de gjort siden 2009.
En af grundene til, at mange boligejere vælger at sælge nu, kan ifølge Birgit Daetz være på grund af Folketingets varslede boligskatteregler. Det kan føles usikkert at vente, påpeger hun.
I 2017 indgik et bredt politisk flertal en aftale om nye skatteregler på boligfronten. Det var planen, at lovforslaget skulle fremsættes i februar, så boligejerne kunne kende reglerne, inden de træder i kraft i 2021.
Lovforslaget er senere blevet udskudt og ventes i stedet at blive sendt i høring efter sommerferien.
Ligesom med villaer og rækkehuse er antallet af ejerlejligheder, der er sat til salg fra januar til og med april, steget.
Sidste år bremsede salgsaktiviteten af lejligheder op, mens antallet af nye ejerlejligheder til salg forblev på samme niveau som tidligere.
Det har medført, at udbuddet er steget siden begyndelsen af 2018, påpeger Deatz. Det samlede udbud af ejerlejligheder ligger lige nu på 9089 styks.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet