Økonom: USA's straftold bør bekymre almindelige danskerne
USA's præsident Donald Trumps indførsel af straftold på stål og aluminium bør vække bekymring. Foto: Scanpix/Mandel Ngan
Scanpix/Mandel Ngan
Danmark er stærkt afhængig af at eksportere varer til det globale marked. Handelskrig vil være ødelæggende.
I slutningen af januar indførte USA straftold på import af vaskemaskiner og solceller. Torsdag aften annoncerede præsident Donald Trump så straftold på import af stål og aluminium.
Hverken vaskemaskiner, solceller, stål eller aluminium er noget, Danmark eksporterer voldsomt meget af. Alligevel bør udviklingen vække bekymring i alle dele af landet. Det vurderer cheføkonom ved Sydbank Jacob Graven.
- Jeg mener helt sikkert, at det er noget, man skal have en bekymring over. Også som helt almindelig dansker.
- Både EU og Kina har været ude at sige, at hvis de blev ramt af dette her, så ville der kommer reaktioner.
- Optrapningen af en global handelskrig vil være dybt bekymrende for hele den globale økonomi og ikke mindst for Danmark, siger han.
Danmark er det, økonomer kalder en lille, åben økonomi. Som et lille land kan vi ikke leve af, at sælge til os selv.
Novo Nordisk ville aldrig være blevet en milliardforretning, Vestas ville ikke have noget nævneværdig salg og A.P. Møller - Mærsk ville ikke kunne fragte mange containere, hvis ikke de kunne operere på et relativt åbent, globalt marked.
- Ikke bare er USA et vigtigt eksportmarked for Danmark. Men en handelskrig med USA vil ramme os indirekte også.
- Danske firmaer eksporterer til eksempelvis tyske bilfabrikanter. Så hvis de bliver ramt, så rammer det også danske selskaber. Det giver ringe i vandet, der vil være rigtigt skidt for en økonomi, som den danske, siger Jacob Graven.
Ifølge Danmarks Statistik var den eksportrelaterede beskæftigelse i 2016 på 730.000 job.
Hos Dansk Erhverv finder man også udviklingen bekymrende.
- Lige når det kommer til stål, så har Kina en dårlig sag, fordi de har dumpet prisen de seneste måneder. Det sagt, så mener vi, at USA bør gå igennem Verdenshandelsorganiationen.
- Straftold nu er et dårligt signal at sende i en situation, der bliver mere og mere tilspidset. Det øger risikoen for en handelskrig.
- Det kan næsten ikke overdrives, hvor vigtig frihandel er for dansk erhvervsliv. Så den tilspidsning vi ser i den internationale handelspolitik er kun dårligt nyt for dansk erhvervsliv, siger chefkonsulent for international handel ved Dansk Erhverv Michael Bremerskov.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker