Danskerne er nu præget af samme økonomiske sortsyn som i kølvandet på finanskrisen, hvor massefyringer og aktiedyk prægede landet.
De nye tal fra Danmarks Statistik, som viser et kæmpe dyk i forbrugertilliden, får flere af landets bankøkonomer til at frygte en ny recession herhjemme.
- Der er ingen tvivl om, at dagens tal er bekymrende. Eksporten er ved at tage af i styrke, og fortsætter forbruget sit fald, så er der reel risiko for, at dansk økonomi kan havne i recession, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
Med en stigende pessimisme blandt forbrugerne, er der nemlig intet, som tyder på, at privatforbruget kan trække væksten i gang i Danmark.
I Nykredit peger man derfor også på muligheden for negativ vækst i dansk økonomi, og dermed en teknisk recession.
Seniorøkonom Tore Stramer siger, at det markante fald vækker minder frem om de kraftige fald efter finanskrisen i 2008.
- Mest ildevarslende dækker faldet over, at forbrugernes vurdering af den økonomiske situation i Danmark om et år, samtidig med at arbejdsløsheden ventes at stige, siger han.
Hos organisationen Dansk Erhverv begræder man også, at forbrugerne er røget i kulkælderen.
Men selv om økonom Mira Lie Nielsen påpeger, at sortsyn er det stik modsatte, hvad dansk økonomi har brug for i øjeblikket, så har hun også forståelse for tilbageholdenheden.
- Med gældskrise så langt øjet rækker i kombination med stigende ledighedstal, faldene lønninger samt friværdier, der forsvandt med boligboblen, er det forståeligt, at danskernes syn på fremtiden er en anelse pessimistisk, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned