Økonomi vil ændre Lolland-Falsters landbrug

Bedrifterne vokser, og færre ejer stadigt mere. Det betyder også, at medlemstallene i landboforeninger som DLS (Dansk Landbrug Sydhavsøerne) og Danske Sukkerroedyrkere rasler nedad år for år - i takt med at medlemmernes gennemsnitsalder i øvrigt stiger. Det kniber med at få de unge ind som selvejende landmænd med fod på egen mark.

I takt med at bedrifterne er blevet større, er kapitalbehovet for at komme ind steget tilsvarende. En selvforstærkende virkning, som også vil ændre landbrugserhvervet yderligere.

Det mener blandt andre Mads Birk Kristoffersen, direktør i rådgivningsvirksomheden VKST.

- Landbruget er blevet uhyre kapitaltungt. Måske er andre ejerstrukturer i den situation mere formålstjenlige. Også for kontinuitet og effektivitet, siger han, som også mener, at de unge landmænd måske har en anden personlig indfaldsvinkel til deres erhverv.

- De er ikke alle drevet af den traditionelle længsel efter at blive selvejer. De kan godt se sig selv i en anden rolle som ansat direktør i en landsbugsvirksomhed. Økonomisk kan der også være en drivkraft i for eksempel at få aktieoptioner i landbrugsvirksomheden. Hvorfor ikke? spørger VKST-direktøren
Læs også artiklerne ”Der bliver stille derude” ”Nye tider: landmandsdirektør med både fyraften og ferie” ”De grå og de store – og det tomme land” i mandagens store erhvervstillæg i Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed