Efter to bedrøvelige år, hvor især 2011 regnede væk, er der i år sol, lun medvind og penge i kassen til det store landbrugserhverv på Lolland-Falster.
- Vi ser positivt på økonomien for vores lokale landmænd, konkluderer Claus Rudi Pedersen, filialdirektør i Landbrugscentret hos Nordea i Nykøbing.
- Nem høst med gode udbytter til priser på et højt niveau, tilføjer han.
Den faglige landbrugsrådgiver er enig:
- God høst og udbytter over middel, siger Bo JM. Secher, planteavlschef i DLS.
Formanden for DLS, John Nielsen, glæder sig både på egne og erhvervets vegne over 2012-høsten. Han var selv hårdt ramt af oversvømmelser sidste år.
- Selvfølgelig er det hele sjovere, når det lykkes og går nemt som i år. Mængde og kvalitet i top og priserne rigtigt gode, siger han, som oveni glæder sig over, at også roeudbyttet tegner flot med høje sukkerprocenter.
- Planteavlerne får et godt løft. Det bliver til gavn for alle i landsdelen erhvervsmæssigt, fordi det smitter af på investeringer, byggeri med mere, siger DLS-formanden.
For kvæg- og svineavlere er økonomien meget vanskeligere. Men samlet “fylder” planteavlen klart mest her i landsdelen
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde