Den 300 kvadratkilometer store oliefilm i Nordsøen, som blev observeret tidligere torsdag, synes nu at fordampe væk. Det oplyser vicedirektør i Miljøstyrelsen Anne-Mette Rasmussen.
De kommer kort tid efter, at Maersk Olie og Gas var gået i gang med at lægge en 1200 meter lang flydespærring ud ved Danfeltet.
- Vi har fået foreløbige meldinger fra Søværnets Operative Kommando om, at store dele af olien ser ud til at være fordampet. Der er nogle klatter tilbage, men det vil vi selvfølgelig gerne have bekræftet. Derfor flyver SOK ud med en helikopter i aften, siger Anne-Mette Rasmussen.
De nye observationer kommer fra en ny overflyvning af området sent torsdag.
- Det er en positiv udvikling, hvis det holder stik. Det vil vi være meget tilfredse med, siger Anne-Mette Rasmussen.
De nye observationer har derfor ikke kunnet fastlægge oliefilmens størrelse, men de får ikke Maersk Olie og Gas til at ændre strategi.
- Det er en god nyhed og en positiv udvikling. Vi fortsætter dog med vores beredskab med at lægge flydespærring ud. På den måde kan vi se, om der kommer mere olie, siger Franz Willum Sørensen, underdirektør i Maersk Olie og Gas.
Samtidig arbejder selskabet fortsat på at finde ud af, hvad der har udløst oliefilmen, som nu altså synes at fordampe.
Oliefilmen blev observeret første gang tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde