Oliefyrets storhedstid i 1970'erne er for længst ovre. På bare 30 år er antallet af ejerboliger med oliefyr mere end halveret og udskiftet med fjernvarme.
Siden 1981 er antallet af huse og rækkehuse med oliefyr reduceret fra godt 240.000 til knap 105.000 i dag. Og det er et fald på 56 procent.
I samme periode er antallet af huse og rækkehuse med fjernvarme vokset fra 106.000 til 253.000 - en stigning på 139 procent, viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Home har analyseret.
- Fjernvarme er oftest væsentlig billigere end olie. Det er den primære motivation for de mange konverteringer fra olie- til fjernvarme igennem årene, siger kommunikationschef i home Mads Ellegaard.
Men det er også nemmere at have fjernvarme frem for oliefyr:
- Med fjernvarme er det bare at åbne for hanen. Du skal ikke tænke på at få tanken fyldt op med olie. Samtidig er mange glade for at slippe for den vedligeholdelse, der trods alt er forbundet med et oliefyr, siger han.
Flere og flere har valgt at erstatte oliefyret med naturgas. Og siden 1985 er antallet af naturgasopvarmede huse steget fra 5000 til 130.000.
Men populariteten er dog bremset op de seneste par år, da opvarmning med gas ofte er dyrere end fjernvarme.
Hos Home understreges det, at der allerede i dag fokuseres på boligens driftsomkostninger, som vejer tungt i det samlede billede:
- Boligejerne er i stigende grad motiverede af at få en lavere varmeregning, siger Mads Ellegaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker