Der er atter grund til at skåle hos det danske bryggeri Royal Unibrew, der står bag blandt andet Albani, Ceres og FaxeBryggeriet.
Bryggeriet har vendt et kæmpe minus på bundlinjen sidste år til millionoverskud i år, viser selskabets årsregnskab.
Royal Unibrew fik et dundrende underskud i 2008 på næsten en halv milliard før skat. Men 2009 gav et plus på bundlinjen på 77 millioner kroner.
Koncernchef Henrik Brandt er vældig tilfreds med den udvikling. Han noterer sig, at ved årets begyndelse havde Royal Unibrew et klart mål om at genetablere lønsomheden i virksomheden.
- Det er vi kommet meget langt med. Resultaterne er blevet markant forbedret via en effektiv restrukturering og fokusering af Royal Unibrew, skriver han i regnskabet.
Royal Unibrew har ryddet op i forretningen i det forgangne år - der er blevet fokuseret, forenklet og struktureret både på det danske marked og i udlandet.
Især på det polske marked, hvor en fejlslagen satsning sidste år var en væsentlig årsag til det store underskud i kassen. 200 medarbejdere er fyret - heraf 100 i Danmark.
- I 2010 vil vi fortsætte fokuseringen af forretningen og cementere de positive effekter af strukturændringerne. Samtidig vil vi investere i og styrke forretningsudviklingen gennem selektive vækstinitiativer - herunder lancering af nye produkter, siger Henrik Brandt.
Royal Unibrew kan på baggrund af det gode resultatet sætte forventningerne til dette års resultat en tak i vejret, så bryggeriet nu regner med at tjene mellem 475 og 525 millioner i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde