Efter to døgn i arbejdstøjet går cirka 500 ansatte på Carlsbergs bryggeri i Fredericia igen hjem i protest mod ledelsens udspil til en overenskomst.
Det er uenighed om de igangværende lønforhandlinger, der endnu en gang har fået de overenskomstansatte på bryggeriet til at strejke, oplyser fællestillidsmand Hans Andersen.
Onsdag genoptog de ansatte ellers arbejdet, efter at ledelsen ifølge medarbejderen havde givet nogle indrømmelser. Men det holdt kun til fredag formiddag, da de ansatte afviste ledelsens tilbud og valgte at genoptage strejken.
Konflikten er opstået, fordi Carlsbergs ledelse spillede ud med et rundt nul i de lokale lønforhandlinger.
Desuden havde medarbejderne ifølge fællestillidsmanden udsigt til forringelser i arbejdsvilkårene.
Bryggeriet i Fredericia er Carlsbergs største øllager i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde