Forbrugerombudsmand Henrik Øe er overrasket over, at Jyske Bank allerede nu melder ud, at den ikke vil betale penge tilbage til de mange kunder, der i alt har tabt 800 millioner kroner i en af bankens investeringsforeninger.
Han vil dog stadig tage en snak med toppen i Jyske Bank på mandag for at høre, hvorfor banken ikke følger Pengeinstitutankenævnet.
- Et af formålene med mødet var selvfølgelig at finde ud af, hvordan de forholdt sig til kendelserne. Men der vil stadig være mulighed for at drøfte, hvad Jyske Banks argumenter er for ikke at følge en enstemmig afgørelse fra Pengeinstitutankenævnet, siger Henrik Øe.
Forbrugerombudsmanden understreger, at bankens argumenter på mødet har betydning for, om han vil indtræde i søgsmålet mod banken.
- Jeg er en offentlig myndighed, som kun går ind i sagen, hvis jeg vurderer, at der er en rimelig sandsynlighed for, at den kan vindes ved domstolene, siger Henrik Øe.
På mødet deltager også advokaten for de 650 Jyske Bankkunder, der er gået sammen med det formål at lave et kollektivt søgsmål mod Jyske Bank.
Det er blot to uger siden, Pengeinstitutankenævnet enstemmigt afgjorde flere sager til kundernes fordel. Sager, hvor kunderne troede, de foretog en sikker investering på anbefaling af deres bankrådgiver.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned