Onlinebanken Express Bank lukker ned
220 danske medarbejdere mister jobbet, efter at Bank Paribas har besluttet at trække stikket til Express Bank.
Express Bank, der har formidlet forbrugslån til blandt andet danske kunder, lukker sine aktiviteter i Norden.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Finansforbundet, som fortæller, at 220 danske medarbejdere står til at miste jobbet med lukningen.
Express Bank etablerede sig på det danske marked tilbage i 1987 og har haft samarbejder med butikskæder som Jysk, Power, Louis Nielsen og Bilka om formidling af forbrugslån.
Banke har ingen fysiske filialer ud over hovedkvarteret i Taastrup.
Ejeren er den franske storbank BNP Paribas, og her har man ikke længere lyst til at poste flere penge i onlinebanken, der også er aktiv i Norge og Sverige.
Forventningen til regnskabet for 2023 har været et underskud på mellem 300 og 400 millioner kroner.
Express Bank har ad flere omgange fået påbud fra Finanstilsynet, fordi banken blandt andet ikke levede op til hvidvaskreglerne.
Bankens ejer vurderer, at de investeringer, som det vil kræve at efterleve påbuddene, heller ikke på lang sigt vil være rentable.
Det er endnu ikke afgjort, hvordan og hvor hurtigt nedlukningen kommer til at foregå.
- Tillidsrepræsentanterne skal nu i dialog med virksomheden om, hvad der mere konkret skal ske i den kommende periode. Den proces følger vi nøje og understøtter så godt vi kan, lyder det fra Finansforbundets formand, Dorrit Brandt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde