Op mod 390 Grundfos-ansatte kan miste jobbet
Op til 390 medarbejdere vil potentielt kunne miste deres job hos Grundfos som led i koncernens 2020-strategiplan. Foto: Grundfos
Grundfos
Som et led i en 2020-strategiplan risikerer flere hundrede ansatte i Grundfos at miste jobbet.
Op til 390 medarbejdere vil potentielt kunne miste deres job hos Grundfos som led i koncernens 2020-strategiplan. Det skriver Midtjyllands Avis.
Nyheden er kommet på et stort medarbejdermøde torsdag eftermiddag.
Planen omfatter faciliteter i Frankrig, England, Tyskland, Schweiz, Ungarn, Serbien og Danmark.
Op til 170 af de 390 job er lokale i Bjerringbro.
Det fortæller kommunikationsdirektør, Kim Skibsted.
- Nok har vi et overskud på godt to milliarder, men vi har ikke nogen vækst. Vi håber, vi kan klare noget af det ved naturlig afgang eller ved at flytte medarbejdere.
- Men jeg kan ikke garantere, at vi ikke kommer til at afskedige medarbejdere. Men jeg kan love, at vi gør det så lempeligt som muligt, siger Kim Skibsted til Midtjyllands Avis.
Bjerringbro-koncernen øgede i fjor sit driftsresultat med 191 millioner kroner til godt 2,2 milliarder kroner.
Det skete trods et fald i nettoomsætningen med 0,5 procent til 24,7 milliarder kroner.
- Hvis ikke vi reagerer nu og tilpasser virksomheden til fremtiden, nu hvor det går godt, vil vi blive overhalet af konkurrenterne. Den situation vil vi ikke sætte hverken Grundfos eller Bjerringbro i.
- Så når vi nu optimerer produktion og distribution, udviser vi rettidig omhu, fordi vi gerne vil fastholde så mange arbejdspladser som muligt i Europa og Bjerringbro, siger Kim Skibsted til Midtjyllands Avis.
Fælles tillidsrepræsentant Kitty Herholdt siger, at den jobmæssige usikkerhed nu vil hænge over medarbejderne i både Danmark og i udlandet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde