Opkøb og vækstmarkeder hjalp Danfoss frem i 2016
Danfoss' administrerende direktør Niels B. Christiansen venter mere fremgang i 2017. (arkivfoto) Foto: Free/Danfoss
Free/Danfoss
Danfoss kunne notere fremgang for tredje år i streg i 2016, da der blev lagt over en milliard til omsætningen.
Den sønderjyske erhvervsgigant Danfoss kunne for tredje år i træk notere sig fremgang på både top- og bundlinje i 2016. Specielt vækstmarkeder som Indien og Kina hjalp med til at løfte resultaterne.
Danfoss er for danskere bedst kendt for at producere termostater, mens er nu en international storspiller inden for produkter til fjernvarme, fjernkøling og andet temperaturstyringsteknologi.
- Vi udnytter vores robuste finansielle position til at skabe vækst og gribe de muligheder, som digitalisering rummer.
- Der er vi lykkedes rigtigt godt med i 2016, hvor vi er vokset hurtigere end vores markeder, skriver administrerende direktør Niels B. Christiansen i en meddelelse.
Danfoss øgede omsætningen med over en milliard kroner til 39,2 milliarder kroner i 2016. Nettoresultatet steg til 2935 millioner kroner mod 2597 milliarder kroner året før.
Det var hjulpet af opkøb, men også flere markeder bød på solid vækst.
- Omsætningen voksede blandt andet i Europa, der er Danfoss' største marked. Men også i Kina og på dele af det nordamerikanske marked var udviklingen positiv.
- Ligesom der året igennem igen fortsat var stærk vækst i Indien, skriver Danfoss.
I 2017 venter Danfoss at fortsætte fremgangen. Ikke mindst på grund af ny lovgivning. Den bør skabe øget efterspørgsel efter produkter, der kan mindske selskabers energiforbrug.
- Meget tyder på, at den beskedne globale vækst fortsætter i 2017. Men vi står godt rustet til en fremtid, hvor energieffektive teknologier spiller en hovedrolle i arbejdet med klimaaftalen efter COP21 i Paris.
- Det er et langsigtet perspektiv, men investeringerne er på vej, skriver Niels B. Christiansen.
For 2017 er Danfoss' officielle mål at "fastholde eller udbygge" sin markedsandel og at kunne klemme lige stor en del af omsætningen ned på bundlinjen som i 2016.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde