Opsving har givet unge travlt - flere og flere har et fritidsjob

Særligt landets supermarkeder er arbejdsplads for landets unge. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Andelen af unge med fritidsjob er ifølge en analyse den højeste i mindst ti år, og over hver tredje på 13-17 år har job. Ifølge forsker ses flere gode effekter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mange unge bruger fritiden på at scanne varer i landets supermarkeder eller sætte varer på hylderne i butikker rundt omkring i Danmark.

Lidt flere end hver tredje af alle danske unge på 13-17 år havde i 2021 et job i fritiden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I alt havde knap 120.000 unge - eller 35 procent - et fritidsjob, hvilket er det højeste i de ti år, der er set på, og 5 procentpoint mere end i 2014.

Mange unge supplerer altså lommepengene, men det er ikke kun i pengepungen, at et fritidsjob gavner dem.

Det fortæller Rune Vammen Lesner. Han er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (Vive) og har forsket i netop fritidsjob.

- Unge med fritidsjob får nogle tilværelseskompetencer, som de tager med sig videre. Det er nogle egenskaber, som man har brug for til at gebærde sig godt i livet, siger han.

Det handler blandt andet om, at de unge er en del af et forpligtende fællesskab, og at de får indblikket i forskellige arbejdsprocesser, fremhæver han.

- Forskning peger også på, at unge, der har haft fritidsjob, klarer sig bedre i skolesystemet og begår mindre kriminalitet på baggrund af at have haft fritidsjobs.

De fleste af de unge, der har et fritidsjob, arbejder i en af landets mange supermarkeder. Det gælder cirka hver tredje, mens en ud af otte arbejder i restaurationsbranchen.

Ses der specifikt på de yngre børn, arbejder flest af de 13-14-årige inden for post- og kurertjenester, som blandt andet er omdeling af reklamer.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Industri glæder vicedirektør Steen Nielsen sig over, at så mange unge har et fritidsjob.

- Vi kan se, at de unge lærer noget om arbejdsmarkedet, som de bruger, når de bliver færdiguddannede og skal i arbejde.

- Man kan tydeligt se, at de, der har haft et fritidsjob, har bedre chance for at komme i arbejde senere, så det har nogle ret positive virkninger, siger han.

Det kommer ikke bag på ham, at andelen er steget, da økonomien også har fået fart i årene efter finanskrisen og frem. Ifølge tal fra Dansk Industri var andelen sidst så høj i 2008-2009.

I analysen fremhæver Danmarks Statistik da også, at det ikke kun er flere unge, der har fået arbejde i perioden 2011-2021, som der er analyseret.

Her er andelen af beskæftigede i hele befolkningen steget fra 72 procent til 77 procent, og ledigheden er siden faldet yderligere.

Noget tyder på, at der er potentiale til at få endnu flere unge i arbejde. I en ny rundspørge fra Dansk Industri svarer mere end hver tredje virksomhed, der endnu ikke har unge ansat i fritidsjob, at de er klar til at få det.

- Der er en positiv holdning blandt virksomhederne til at have unge ansat i fritidsjob. Rundspørgen viser, at virksomhederne har brug for de unge og kan se et perspektiv i at have dem ansat, siger Steen Nielsen.

Ses der ud over landets grænser, er det langt mere udbredt for unge at have et fritidsjob i Danmark. Det havde 36 procent af de 15-årige i 2021. I Norge og Sverige gjaldt det for henholdsvis 12 og 4 procent.

/ritzau/

Flere piger har job efter skoletid

* I 2021 havde 35 procent af alle unge på 13-17 år et fritidsjob. Det er den højeste andel i ti år, som Danmarks Statistik har set på.

* En større andel af pigerne end drengene har et fritidsjob. I perioden er det hvert år konsekvent 3-4 procent flere.

* Jo ældre de unge er, jo flere har et arbejde. I 2021 var det over 60 procent af de 17-årige, mens det var omkring 10 procent af dem på 13 år.

* Det er også de ældre teenagere, der arbejder mest. Det stiger fra omkring to timer om ugen for de 13-årige til lidt mere end syv timer, når de unge er 17 år.

* Fritidsjob blandt unge er langt mere udbredt i Danmak end i Sverige og Norge.

* I Danmark arbejdede 36 procent af de 15-årige i 2021, mens det i Norge og Sverige var henholdsvis 12 og 4 procent.

Kilde: Danmarks Statistik.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.