Det spæde danske opsving vil fortsætte i de kommende år. Men Danmarks står fortsat over for betydelige økonomiske udfordringer.
Det siger Nationalbankdirektør Nils Bernstein i forbindelse med offentliggørelsen af bankens Kvartalsoversigten, 4. kvartal 2010.
- Vi har hidtil ført en meget ekspansiv finanspolitik, men den skal nu erstattes af stigninger i privatforbruget, erhvervsinvesteringerne og eksporten, hvis det økonomiske opsving skal blive selvbærende, siger nationalbankdirektøren.
I prognosen regner Nationalbanken med, at denne omstilling kan lykkes, blandt andet på baggrund af den gode økonomiske udvikling i Tyskland og Sverige, som vi eksporterer meget til.
Nils Bernstein understreger dog, at statsgældskrisen i Europa fortsat skaber stor usikkerhed om udviklingen i den internationale økonomi.
- Sandsynligheden for, at økonomien skuffer i forhold til forventningerne, er formentlig større end chancen for, at det går bedre, siger han.
Men på langt sigt er udfordringen for den økonomiske politik især i at sikre en holdbar udvikling i de offentlige finanser og at øge vækstpotentialet i dansk økonomi.
Krisen har medført en kraftig stigning i den offentlige gæld. Det forstærker det langsigtede finansieringsproblem, som staten havde allerede inden krisen. Og derfor vil der være behov for konsolidering af de offentlige finanser i en lang periode fremover.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde