Der er spirende optimisme blandt danske virksomheder. Byggeriet, industrien og serviceerhvervene har alle stigende forventninger til beskæftigelse og omsætning, viser konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik.
Cheføkonom i Danske Bank kalder det meget glædeligt, at dansk erhvervsliv er begyndt at se mere lyst på den økonomiske fremtid.
- Den globale genopretning, som vi har kunnet skimte de seneste måneder, begynder tilsyneladende også at smitte af på dansk erhvervsliv - og giver begrundet håb om, at vi senest i 4. kvartal i år ser økonomisk vækst, skriver han i en kommentar.
Han understreger, at det dermed ikke er sagt, at krisen er slut.
- Der er desværre udsigt til en lang periode med stigende ledighed - men dagens tal underbygger vores vurdering af, at forværringen af arbejdsmarkedet også vil tage af i styrke over de kommende måneder, skriver Steen Bocian.
Det hører med til billedet, at den hårdt ramte byggebranche stadig har forventninger på et meget lavt niveau.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet