Det går strygende for ingeniørkoncernen FLSmidth, som vælter sig i nye ordrer.
Producenten af udstyr til cement- og mineralindustrien opjusterer derfor forventningerne til omsætningen i år til 20-21 milliarder kroner, fremgår det af selskabets halvårsregnskab.
I første halvår er antallet af nye ordrer steget med 127 procent i forhold til samme periode sidste år.
Omsætningen er dog faldet med 13 procent det seneste år, og bundlinjen er næsten halveret fra et plus på 904 millioner til 491 millioner kroner i årets første seks måneder.
Et ganske hæderligt regnskab, selv om omsætningen er svagere end ventet, lyder det fra Sydbanks senioranalytiker Jacob Pedersen.
- Ordreindgangen er en lille smule bedre, end jeg havde regnet med. Alt i alt et solidt regnskab uden store overraskelser, men heller ikke med nogen dårligdomme, siger han til RB-Børsen.
Investorerne tager godt mod regnskabet og sender FLSmidth-aktien op med to procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker