Ørsted-aktien falder tungt efter milliardnedskrivning
Mads Nipper er adm. direktør for Ørsted. (Arkiv). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Ørsted-aktien falder 21 procent efter meldingen om, at to amerikanske projekter er droppet.
Der er kø ved udgangsdøren på fondsbørsen onsdag morgen.
Ørsted-aktien falder således 21 procent, efter at selskabet har meddelt, at man nedskriver sine amerikanske aktiviteter med 28,4 milliarder kroner.
Det skyldes, at de høje renter har gjort det langt dyrere at opføre vindmølleparkerne, end man forventede, da kontrakter blev indgået for år tilbage.
Derfor har Ørsted besluttet sig for at droppe opførelsen af parkerne Ocean Wind 1 og 2.
Nedskrivningerne betyder, at Ørsted har tabt 19,9 milliarder kroner i årets første ni måneder.
Selskabet har omsat for 64,9 milliarder kroner i år indtil nu, hvilket svarer til en tilbagegang på 33 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Og det endda på trods af, at selskabets havvindparker driftsmæssigt næsten har fordoblet overskuddet og tjent 13 milliarder kroner.
Energikæmpen forventer desuden at hensætte yderligere 8-11 milliarder kroner til tab i fjerde kvartal.
Ørsted-aktien toppede i begyndelsen af 2021, hvor den blev handlet omkring kurs 1350.
Onsdag morgen ligger aktien omkring kurs 275, svarende til et fald på omkring 80 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker