Ørsted sælger delvist amerikanske vindmølleparker
Energiselskabet Ørsted frasælger dele af en forretning i USA, der tæller tre landvindmølleparker og et solcelleanlæg. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Salg af amerikansk forretning vil indbringe Ørsted 410 millioner dollar svarende til 3,1 milliarder kroner.
Ørsted sælger delvist en amerikansk forretning, der består af tre landvindmølleparker og et solcelleanlæg.
Det skriver energiselskabet i en pressemeddelelse fredag formiddag.
Salget vil indbringe Ørsted 410 millioner dollar svarende til 3,1 milliarder kroner.
Det er investeringsselskabet Energy Capital Partners (ECP), der bliver Ørsteds nye partner. ECP køber 50 procent af forretningen.
Neil O'Donovan, administrerende direktør for Ørsted Onshore, er tilfreds med handlen. Det siger han i en kommentar i meddelelsen.
- Jeg er virkelig glad for, at vi har skaffet en så stærk investeringspartner som ECP, der har omfattende erfaring med el og vedvarende energi, til det første delvise frasalg i vores Onshore-forretning.
- Denne handel er endnu en vigtig milepæl på vores Onshore-rejse, og den viser, at vores projekter skaber værdi, siger han.
Salget sker for at frigøre kapital, som kan være med til at understøtte selskabets 2030-mål om at installere 50 gigawatt vedvarende energi på globalt plan.
- Vores evne til at rejse kapital vil bidrage til Onshore-forretningens fortsatte vækst, siger direktøren.
Ørsted har lige nu mere end fem gigawatt landvind- og solenergiprojekter i drift og under opførelse i USA og i Europa. Det skriver selskabet i meddelelsen.
De tre vindmølleparker og solcelleanlægget er fordelt på de fire amerikanske delstater Illinois, Nebraska, South Dakota og Alabama.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde