Over en million passagerer flyver igen med Norwegian
Norske Norwegian har fløjet med flere passagerer i løbet af de seneste seks måneder. (Arkivfoto) Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix
Johan Nilsson/Ritzau Scanpix
I oktober har Norwegian haft 1,2 millioner passagerer. Det er første gang siden udbruddet af coronavirus.
Under coronapandemien har Norwegian og den samlede flybranche været hårdt ramt af færre passagerer.
Men de seneste måneder har pilen peget i den rigtige retning. Den udvikling er fortsat i oktober, viser de seneste trafiktal fra det norske selskab.
I oktober har Norwegian fløjet med 1,2 millioner passagerer. Det er en stigning på næsten 900.000 passagerer i forhold til samme måned sidste år.
Derudover er det første gang, siden pandemien brød ud, at Norwegian har haft mere end en million passagerer om bord på sine fly i løbet af en måned.
- Dette er sjette måned i træk, der viser en stigning i antallet af passagerer, og vi er meget glade for at se, at rejselysten også ser ud til at holde sig på et højt niveau i vintersæsonen.
- Nu ser vi også, at især storbyerne er på vej tilbage igen, siger Geir Karlsen, der er koncernchef i Norwegian, i en pressemeddelelse.
Som følge af corona og eksisterende økonomiske problemer måtte Norwegian i løbet af pandemien skære i sine ruter.
På et tidspunkt var det primære fokus indenrigsruter i Norge.
Men siden er der kommet bedre styr på økonomien, og passagerer er vendt tilbage, i takt med at restriktioner fra corona er blevet lempet eller ophævet.
Det har ført til, at Norwegian igen tilbyder direkte flyvninger til destinationer i både Norden og resten af Europa.
I oktober har Norwegian haft 48 fly i drift. Næsten alle - 99,9 procent - af de planlagte flyvninger er blevet gennemført i måneden.
Belægningsgraden, der fortæller, hvor god Norwegian har været til at fylde sine fly, har i oktober ligget på 82,7 procent. Det er 27 procent højere end sidste år.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker