Over tre millioner rejsende fløj med Norwegian i august
Norwegian havde 14 procent flere passagerer i august i forhold til sidste år. Foto: Free/Pressefoto / David Peacock
Free/Pressefoto / David Peacock
Lavprisselskabet Norwegian havde flere passagerer og flere forsinkelser i august i år.
Norwegian havde knap 3,3 millioner passagerer i august. Det er en stigning på 14 procent i forhold til samme periode sidste år, oplyser selskabet.
- Vi er rigtig tilfredse med, at stadig flere passagerer vælger Norwegian, når de skal ud og rejse, og at vores trofaste rejsende fortsætter med at vælge os, siger koncernchef Bjørn Kjos, Norwegian.
- Vi oplever stabil, god efterspørgsel i etablerede markeder i Skandinavien, mens den største vækst kommer på langdistanceruterne og i Spanien, tilføjer han i en pressemeddelelse.
Det kommer også til udtryk i trafiktallene for det oprindeligt norske selskab, at de lange ruter fylder stadigt mere for Norwegian.
Den gennemsnitlige afstand, som passagererne tilbagelagde i Norwegians fly, steg ni procent i forhold til august sidste år.
Flyene var desuden en tand mere fyldte. Belægningen var på 91 procent - en stigning på 1,4 procentpoint.
De mange passagerer måtte dog lidt oftere vente på at komme afsted.
Punktligheden faldt med 0,8 procentpoint, hvilket betyder, at 76,8 procent af flyene kom afsted til tiden.
Norwegian har godt 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA.
Selskabet har udvidet markant de senere år. Det blev grundlagt i 1993 med norske indenrigsflyvninger, men begyndte op gennem 00'erne også at flyve rundt i Europa.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde