Overenskomstforhandlinger har fulgt drejebog indtil nu

Indtil videre ser overenskomstforhandlingerne på det private område ud til at følge køreplanen.

Selv om HK og Dansk Erhverv to gange i processen opgav at nå frem til en aftale for de butiks- og funktionæransatte, så lå der fredag aften alligevel en underskrevet overenskomst for de 186.000 ansatte på de to områder.

Dermed har forhandlingerne på det private område, der blev skudt i gang lige efter nytår, fulgt det klassiske mønster.

Det fortæller Christian Lyhne Ibsen, der er adjunkt og ph.d. på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

Han beskriver den typiske tretrinsraket, der skydes af undervejs i forløbet.

- Det allervigtigste er, at industrien lægger linjen med et forlig på deres område, som de andre kan kopiere. Det er sket allerede.

- Det næste er, at transporten skal have en aftale for normallønsområdet, og de skal mødes i weekenden.

- Og så er det blandt andet også væsentligt, at byggeriet opnår et forlig, som andre byggefag kan bruge, når de skal færdigforhandle, siger forskeren.

3F Transport og Dansk Industri har som nævnt indkaldt deres såkaldte forhandlingsudvalg i weekenden.

Det er et tegn på, at man nu er ved at være så tæt på en aftale, at man gør klar til at slå de sidste søm i.

Derfor er der udsigt til, at lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere i løbet af weekenden bliver klogere på, hvad de kan forvente i lønposen de kommende tre år.

Transportforhandlingerne er normalt toneangivende for normallønsområdet.

Det omfatter de overenskomster, hvor lønnen aftales centralt og på forhånd for den kommende periode.

Modsætning er minimallønsområdet, hvor parterne aftaler en mindsteløn, som så danner udgangspunkt for lokale forhandlinger.

Alle overenskomsterne udløber formelt 1. marts i år. Derfor har fagforeningerne uden en ny overenskomst også indgivet konfliktvarsler, men det betyder ikke, at der er strejker på vej.

Tværtimod har forligsmand Ole Hasselgaard tidligere på ugen besluttet at udsætte de varslede konflikter i to uger i første omgang.

Det sker for at give parterne en ekstra mulighed for at nå til enighed, hvis det ikke allerede er sket 1. marts.

Kan det ikke lade sig gøre, har forligsmanden en mulighed for at forlænge konfliktvarslerne i yderligere 14 dage.

Er der stadig ikke enighed, vil Forligsinstitutionen typisk strikke et mæglingsforslag sammen, som bliver sendt til afstemning blandt medlemmerne.

Først når dette forslag forkastes, kan en konflikt i form af strejke eller lockout komme i spil.