Overenskomstforhandlingerne går i gang uden stor risiko for konflikt

Når der mandag sparkes gang i overenskomstforhandlinger på industriens område - og sidenhen for tusindvis af andre lønmodtagere i det private - sker det på et anderledes bagtæppe end i 2023.

Inflationen er - modsat ved de seneste forhandlinger - på et lavere niveau, beskæftigelsen er høj, ledigheden lav, og der ventes vækst i dansk økonomi, påpeger Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet.

- Vi kigger ind i nogle overenskomstforhandlinger, som finder sted i en stabil økonomisk kontekst. Inflationen er banket tilbage til et niveau, som vi har set tidligere. Vi har en høj beskæftigelse og en relativt stabil økonomisk vækst, siger hun.

Også Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, forudser en noget mindre konfliktrisiko denne gang end ved overenskomstforhandlingerne i 2023.

Dengang var der en vis alarmisme at spore på forhånd, selv om aftalerne endte med at gå igennem.

Ifølge Laust Høgedahl var det formentlig de vanskeligste vilkår siden den seneste storkonflikt på det private arbejdsmarked i 1998. Foruden tårnhøj inflation henviser han til regeringens beslutning om at afskaffe store bededag som en helligdag.

Denne gang ser det anderledes ud for forhandlingerne:

- Der er ikke noget politisk, der kommer og forstyrrer, og det vil alt andet lige gøre konfliktbarometeret mindre, siger han.

Det er industrien, der forhandler først, og som altså lægger ud mandag, mere konkret CO-industri - lønmodtagerne - og Dansk Industri, som repræsenterer arbejdsgiverne.

Den aftale, de skal nå frem til, kaldes gennembrudsforliget, fordi den sætter rammen for de andre overenskomster, der efterfølgende skal forhandles.

Det helt store slag ligger fortsat i lønnen, hvor lønmodtagerne vil se yderligere reallønsfremgang, siger Laust Høgedahl.

Men han nævner også to andre vigtige punkter.

Det ene er, at arbejdsgiverne formentlig vil gå efter en treårig overenskomst i stedet for den nuværende toårige.

- Og hvis de vil det, bliver usikkerheden også større, siger han.

Det andet er et krav fra især yngre lønmodtagere om mere fleksibilitet. Der skal tænkes i nye baner, hvis det skal tilgodeses, mener forskeren.

- Alt, hvad der kan gå ud over arbejdsudbuddet, er arbejdsgiverne ikke særlig glade for, siger han.

Christian Lyhne Ibsen, der ligeledes er arbejdsmarkedsforsker hos Københavns Universitet, har samme analyse.

Det spændende bliver i hans øjne, hvor langt lønmodtagere og arbejdsgivere står fra hinanden. Hvor store lønstigninger forventes der?

- Fagbevægelsen har fremhævet, at reallønnen er blevet genoprettet, men kun til niveauet, fra før inflationen kom højt op i 2022.

Nu vil de altså se reallønsfremgang.

Også han hæfter sig ved kravet om mere fleksibilitet i arbejdslivet. Ifølge Christian Lyhne Ibsen kan det handle om eksempelvis fri i forbindelse med sygdom hos børnene eller hos ældre forældre.

- Der er en masse ting der, hvor fællesnævneren er bedre kontrol over familie- og arbejdsliv.

Der er to veje til en konflikt. Den ene er, hvis forhandlingerne bryder sammen. Den anden er, hvis medlemmerne stemmer nej. Laust Høgedahl vil ikke sætte penge på nogle af delene.

- Jeg tror ikke, at der er noget, der kan samle en nej-kampagne, siger han.

Heller ikke Christian Lyhne Ibsen varsler storkonflikt.

- Man skal jo bare kigge historisk på det faktum, at der ikke har været en storkonflikt siden 1998 på det private arbejdsmarked. Det betyder, alt andet lige at parterne har været gode til at strikke aftaler sammen, som lønmodtagerne stemmer igennem.

/ritzau/