Overfiskeri: Ny Greenpeace-rapport hænger 20 fiskere ud
En ny rapport fra miljøorganisationen Greenpeace kaster tirsdag lys over problemet med overfiskeri hos store fiskefartøjer i europæiske farvande. Foto: Per Folkver/POLFOTO/arkivPer Folkver/POLFOTO/arkiv
Greenpeace udpeger tirsdag 20 fiskefartøjer som skurke udi overfiskeri og destruktion af havbunden i Europa.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En ny rapport fra miljøorganisationen Greenpeace kaster tirsdag lys over problemet med overfiskeri hos store fiskefartøjer i europæiske farvande.
Greenpeace sætter navn på i alt 20 såkaldte monsterbåde, som både bliver beskyldt for at overfiske og bruge destruktive fiskemetoder, heriblandt en båd fra Danmark.
- Vi har i mange år vidst, at EU's fiskeriflåde er alt for stor, og at mange af de både, der fisker indenfor EU's grænser, er både store og destruktive. Netop de store fiskerbåde sidder på meget af det overfiskeri, der finder sted både globalt og indenfor EU's grænser.
- Derfor har vi lavet en liste over 20 af de både, som vi mener udgør det største problem for fiskeriet i EU, siger havbiolog hos Greenpeace, Hanne Lyng Winter.
Ifølge organisationen består det destruktive i, at de store både har stor udsmidning af de fangede fisk, og at mange af bådene bruger såkaldte bundtrawl, som hver dag er med til at ødelægge havbunden.
Annonce
Hanne Lyng Winter håber derfor, at rapporten kan få fødevareminister Dan Jørgensen (S) til at skride til handling.
- Det, vi beder både Dan Jørgensen og ministrene i EU om, er at støtte det, vi kalder det fair fiskeri. Det vil sige det skånsomme fiskeri, som fisker uden at ødelægge havbunden, og som ikke medvirker til overfiskeri, siger hun.
For Greenpeace er målet helt at få fjernet bådene fra havet.
- Vores hovedmål er, at nogle af disse både bør skrottes, da de er med til at ødelægge fiskeriet for mindre fiskerbåde, som fisker efter forskrifterne, siger Hanne Lyng Winter, der ved, at opgaven bliver mere end svær at få gennemført.
- Vi ved godt, at bådene ikke bliver fjernet alene ved hjælp af en Greenpeace-kampagne. Men vi håber, at vi kan være med til at skabe en debat om, hvem der skal have lov til at fiske.
- Er det de store både, der sidder på pengene, eller er det de små fiskerbåde, der gør det på den mest bæredygtige måde, spørger Hanne Lyng Winter.
De 20 både, som Greenpeace peger fingre ad i den nye rapport, kommer fra EU-lande som Frankrig, Tyskland, Holland, Spanien og Sverige.
En ny rapport fra miljøorganisationen Greenpeace kaster tirsdag lys over problemet med overfiskeri hos store fiskefartøjer i europæiske farvande. Foto: Per Folkver/POLFOTO/arkivPer Folkver/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned