Med et nettoresultat på 604 millioner kroner efter en omsætning på 21,8 milliarder kroner er overlevelsesplanen for Danish Crown på vej til at lykkes.
Redningsplanen kaldet DC Future har været omdiskuteret internt i slagterikoncernen, fordi medarbejderne er blevet stillet over for krav om lønreduktion. Planen kommer også til at koste arbejdspladser.
Danish Crowns administrerende direktør Kjeld Johannesen siger efter et bestyrelsesmøde, at det vigtige mål at afregne med ejerne til en konkurrencedygtig pris er nået.
- Vi kan slå fast, at vi når de overordnede mål med DC Future - sådan som vi har lovet ejerne. Men hvor nogle områder bidrager mere end forventet, så er der andre områder, vi skal arbejde med i en lidt længere periode, siger Kjeld Johannesen.
Han henviser til, at det er lykkedes at reducere lønomkostningerne på slagterierne gennem effektiviseringer og besparelser.
- Og her skal vi - efter overenskomstens udfald - finde andre måder at nå de sidste 10 procent, siger Kjeld Johannsen.
Overenskomstresultatet bliver på kort sigt opvejet af stærke resultater i især forædlingsselskaberne, hvor Tulip Ltd. i Storbritannien igen har et flot resultat.
Samtidig har Tulip Food Company ifølge Kjeld Johannesen leveret et imponerende halvårsregnskab med øget indtjening på næsten alle markeder.
Lavere renteomkostninger er medvirkende til Danish Crowns halvårsregnskab.
Rentebesparelser og gode tal fra forædlingsselskaberne er med til at sikre, at vi er foran med planen, siger Kjeld Johannesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde