Overskuddet falder i Chr. Hansen trods omsætningsvækst
Chr. Hansens direktør, Cees de Jong, har de positive briller på, selv om overskuddet falder. Foto: Scanpix/Jeppe Bjørn Vejlø
Scanpix/Jeppe Bjørn Vejlø
Chr. Hansen solgte mere og tjente mindre i det første kvartal i det nye regnskabsår.
Ingrediensproducenten Chr. Hansen formåede at øgede det sammenlignelige salg med 10 procent i første kvartal af det forskudte regnskabsår 2017/18.
Alligevel faldt virksomhedens overskud i kvartalet en lille smule.
Resultatet efter skat lød på 46,5 millioner euro mod 47 millioner i samme periode sidste år.
Det skyldes dog til dels opstarten af en ny produktion i København, som har medført øgede omkostninger. De skulle på sigt gerne tjene sig ind igen.
Den afgående administrerende direktør, Cees de Jong, er da også mere fokuseret på, at man fortsat formår at øge omsætningen.
- Vi er opmuntret af den solide start, vi har haft på året, og fastholder vores overordnede forventninger til året som helhed, skriver han i en kommentar til regnskabet.
Det er Food Cultures & Enzymes-divisionen, der ikke blot står for mere end halvdelen af omsætningen, men også er den største vækstmotor.
Derimod har Health & Nutrition skuffet en smule på trods af pæn vækst, og ifølge pressemeddelelsen skyldes det blandt andet et svært nordamerikansk marked.
Endelig voksede omsætningen i Natural Colors kun med fire procent, hvilket også medførte et lidt svagere driftsresultat.
Cees de Jong meddelte allerede sidste efterår, at han ville hjem til sin familie i Holland efter fem år i spidsen for virksomheden.
Hans afløser er allerede fundet, idet mexicaneren Mauricio Graber har sagt ja til overtage den ledige direktørstol. Direktørskiftet bliver dog først effekturet 1. juni.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker